HTTP

HTTP, Hypertext Transfer Protocol, er en applikationsprotokol til request/response-kommunikation. En klient sender en forespørgsel til en server, og serveren sender et svar tilbage.

HTTP kræver et netværk nedenunder. IP sørger for adressering, og transportlaget leverer forbindelsen mellem programmerne. Den underliggende lokale netværksteknologi kan være WiFi eller en anden teknologi; her fokuserer vi på HTTP selv.

Byte-rate: HTTP har ikke sin egen faste bytehastighed. Den afhænger af den underliggende Wi-Fi-/netværksforbindelse, transporten og størrelsen på HTTP-headers og payload.

HTTP-klient sender request til HTTP-server, som svarer med status, headers og payload — HTTP som applikationsprotokol: request fra klient til server og response tilbage.

En HTTP-request

Metode – for eksempel GET, POST, PUT eller DELETE.
URL – server, port og sti, for eksempel http://example.org/sensor.
Headers – metadata som Host, Accept og Content-Type.
Payload – eventuelle data, især ved POST eller PUT.

Et HTTP-response

Statuskode – for eksempel 200 OK, 404 Not Found eller 500 Server Error.
Headers – beskriver blandt andet indholdstype og længde.
Payload – HTML, JSON, tekst eller andre data.

Payload-formater

HTML og JSON er ikke HTTP-protokoller. De er formater, som HTTP kan transportere i payloaden.

HTML – et dokumentformat til websideindhold, typisk med Content-Type: text/html.
JSON – et struktureret dataformat, der ofte bruges mellem IoT-klienter og API’er, typisk med Content-Type: application/json.
Accept – klienten kan angive, hvilke formater den kan modtage.
Content-Type – afsenderen angiver, hvilket format payloaden faktisk har.

Det hører derfor først hjemme på HTTP-siden som payload og content negotiation. Senere kan HTML og JSON få selvstændige teorisider under dataformater, hvis de skal forklares i dybden.

HTTP-pakkeformat: HTML eller JSON?

Klienten angiver ønsket format med Accept. Serveren angiver det format, den faktisk sender, med Content-Type. Det er altså ikke URL’en alene, der bestemmer, om svaret er HTML eller JSON.

Klient beder om HTML

GET /status HTTP/1.1
  Host: example.org
  Accept: text/html
  Connection: close

  HTTP/1.1 200 OK
  Content-Type: text/html; charset=utf-8
  Content-Length: 82

  <h1>Temperatur</h1>
  <p>21,5 °C</p>

Klient beder om JSON

GET /api/status HTTP/1.1
  Host: example.org
  Accept: application/json
  Connection: close

  HTTP/1.1 200 OK
  Content-Type: application/json

  {"temperature":21.5,"unit":"C"}

Accept står i requesten og udtrykker klientens ønske.
Content-Type står i response-headeren og beskriver payloadens faktiske format.
Ved en request med body, for eksempel POST, angiver klienten selv body-formatet med sin egen Content-Type.

HTTP i IoT

En sensor kan sende målinger med POST, og en controller kan hente konfiguration med GET. HTTP er let at integrere med webservere, men protokollen har mere overhead end specialiserede IoT-protokoller.

IP – adressering og transport af pakker.
WiFi – en mulig lokal netværksforbindelse.
HTTP-klient – konkret Arduino-eksempel.