← Oversigt

Noteformer – Cornell, Kasser, Disposition og Mindmap

Former er sekundære. Aktiv-hukommelsestræning og spredt repetition (spaced repetition) er vigtigst. Brug den form, der gør det lettest at hente viden frem og gentage med mellemrum.

Det vigtigste først

Kernepointe: Brug ikke for lang tid på at vælge noters form. Formen er ikke det, der gør dig dygtig. Det er primært hvad du gør med noterene efterfølgende der kan øge din læring. Du kan med stor fordel anvende en eller flere af følgende metoder i efterbehandlingen: 1) Test dig selv aktivt (aktiv-hukommelsestræning) og 2) gentag ved stigende intervaller (spaced repetition) og 3) undervis andre (se de andre metoder på oversigtssiden)

De fire noteformer

Cornell · Side opdeles i cue (venstre), noter (højre) og resumé (bund). God struktur som giver plads til spørgsmål og opsummering.
Kassemetoden · Relaterede noter grupperes i tydelige bokse. God visuel adskillelse.
Disposition (outline) · Hierarkiske punkter med underpunkter. Hurtig at udarbejde under forelæsning.
Mindmap · Centrale idéer i midten med grene. Bedst til overblik og forbindelse mellem emner. Ikke egnet til fremstilling under forelæsning, bedre til efterbehandling.
Callbacks · Knytter nyt emne til forhåndskendskab, dvs. ny information knyttes til tidligere. Se særlig side om at Forbinde til eksisterende viden, fra oversigtssiden.

Metoderne i billeder

Cornell-opdeling af siden i tre områder: (1) stikord, spørgsmål, (2) hoved-noterne, (3) resumé.
Cornell-opdeling af siden i tre områder: (1) stikord, spørgsmål, (2) hoved-noterne, (3) resumé.
Kassemetoden: gruppér noter i tydelige bokse.
Kassemetoden: gruppér noter i tydelige bokse.
Disposition/outline med hierarkiske punkter.
Disposition: hierarki af hoved- og underpunkter.
Mindmap med centrale begreber og grene.
Mindmap: overblik og forbindelser.
Callback. Knytter ny viden til eksisterende viden.
Callback. Knytter ny viden til eksisterende viden.

Noter & kilder